Sådan er jeg som roomie

Kristian og jeg er flyttet sammen. Han flyttede ind, mens jeg var i Thailand. Vi har nu (officielt) boet sammen siden februar, men nok nærmere siden november, hvor Kristian fik en nøgle hertil. Det er noget af det bedste, jeg ved. Jeg elsker at bo sammen. Jeg synes at det er så hyggeligt. Og selvom at vi begge har travlt og vores egne ting at se til, så har vi som minimum hver morgen og hver aften sammen. Bare det at sove sammen, giver meget synes jeg. Men hvordan er jeg så, at bo sammen med. Det er der flere af jer, som nysgerrig har spurgt ind til. Det er jo lidt svært at sætte ord på selv, måske Kristian vil rette mig - men jeg tror, at jeg er nogenlunde sådan her, at bo sammen med:
  • glad om morgenen. Og ret så frisk, for det meste. Ordner og rydder op fra morgenstunden og sommetider rydder jeg så hurtigt op, at Kristian ikke opdager det. Som igår, hvor vi spiste rester af lasagnette og jeg havde knaldet det bestik han havde taget frem, i opvaskeren. Uden at det var blevet brugt. Det er i øvrigt noget, som jeg tit får gjort.
  • lidt sær med vasketøj. Jeg bliver nemlig hurtigt stresset, hvis vasketøjskurvene er fyldte eller måske bare halv fyldte. Jeg kan godt lide, at der ikke er vasketøj. Hvilket jo er en skrue uden ende og jeg øver mig på, at slappe mere af. Jeg har jo rigeligt med tøj - så der er ingen fare for, at jeg løber tør..det handler om noget kontrol, og jeg skal helt klart lære at slippe det lidt.
  • have humørsvingninger. Og det er egentlig ikke fordi at jeg er sur - det lyder helt instagram-filter-smukt-på-overfladen-agtigt, men Kristian og jeg har ikke været oppe og skændes (endnu). Vi har diskuteret et par gange, men ender altid med at grine af det og glemme det. Det er dejligt. Men jeg har dog alligevel humørsvingninger. Det er bare hvor jeg kan gå fra at stå og hoppe og danse inden i stuen, til at falde om på sofaen og være helt vildt træt. Eller falde i søvn på Kristians skulder på få minutter og vække mig selv i et højt snork, mens han kigger forskrækket på mig.
  •  være top sær, når vi har været ude og handle. Jeg vil nemlig helst pakke ud alene. Jeg har mine egne, mærkelige systemer. Systemer og rutiner kommer nok, jo længere tid du bor alene. Jeg har boet alene i 4 år og har en del. Men jeg arbejder på det. For det er simpelthen for sært!
  • jeg presser citronen når jeg flere gange om ugen, sætter vækkeuret til klokken 05.15, fordi jeg skal op og træne med pigerne. Jeg har et par gange kunne lokke Kristian med, men da han er startet arbejde nu, vil han gerne blive liggende i sengen så længe som muligt. Og jeg forstår ham. Han vågner når jeg står op og kan ikke altid falde i søvn igen, men respektere alligevel at det er en del af min rutiner - og endnu vigtigere: er meget vigtigt for mig og giver mig energi og glæde. Det er så dejligt og jeg håber at han med tiden, kan falde i søvn igen når jeg er daffet. Men det går bedre og bedre! (men shit en irriterende roomie!).

Bor du alene eller sammen med nogen? Og hvordan er du at bo sammen med? Hvad er det mest irriterende ved dig?

Jeg har samlet lidt tips til, hvordan man kan få et bofællesskab (både parforhold og som roomies) i indlægget her!