Jalousi

Efter at jeg har slået pjalterne sammen med Kristian, så får jeg mange henvendelser omkring parforhold. Jeg er altså ingen ekspert og jeg sejler sommetider rundt i kærlighedens lumske farvand. Men mange af jer spørger ind til, hvordan jeg tackler jalousi. Og dét kan jeg godt svare på! Jeg har meget erfaring med jalousi og det grønne monster har ofte slået kløerne i mig. Men først! Jeg linker lige til de indlæg, hvor jeg har skrevet om parforhold. HUSK at jeg netop har været single i 4 år, så jeg har været igennem tinder-møllen (flere gange), jeg har grædt snot over en hel del mænd, jeg har elsket det og jeg har hadet det. Hvis du søger på single, så kommer der et hav af indlæg frem. Men parforholds-indlæg kommer her: Men nu om jalousi. Som jo kan opstå - om du er single eller har en kæreste . Men indlægget her tager afsæt i, når du befinder dig i et parforhold. Jeg får mange henvendelser og efterspørgsler på et indlæg, hvor jeg skriver om netop jalousi. Og det skal du få! Jeg har nemlig brugt meget af mit liv på, at være jaloux. Første gang jeg kan huske, at jeg var jaloux var, da min kæreste havde en stak M! blade på sit værelse. Jeg var 14-15 år gammel og jeg græd som pisket. Min far og jeg talte længe om det. Jeg følte mig tyk, at mine bryster var alt for små, mine hofter alt for brede og mit ansigt for grimt. Jeg sammenlignede mig totalt, med de kvinder i bladene. Jeg var jaloux på de kvinder - og på at de havde mulighed for at tage min daværende kærestes opmærksomhed. Min far sagde noget, som jeg aldrig har glemt siden. Og som jeg bruger i dag, når jeg bliver jaloux, hvis f.eks. Kristian kigger på en flot pige i udforsk på instagram (du kender det måske). Min far sagde: Forestil dig at han  går på et museum og kigger på flotte skulpturer og vaser. Han kan synes at de er så smukke og flotte og beundre deres former og udseende - men det behøver jo ikke at betyde, at han vil have den med hjem og stå i stuen. Jeg ved ikke, om du kan se det for dig - men det kan jeg. Og de ord har hjulpet mig efterfølgende. For det er jo sandt. Jeg kan sagtens kigge på en smuk mand i metroen, men det betyder jo ikke at jeg vil have ham med hjem. Jeg tænker faktisk: "ej han er flot, men godt nok ikke lige så dejlig som Kristian". Sådan skal man jo helst tænke, når man er i et seriøst parforhold. Eller hvad mener du? Jalousi har efterhånden, fået mindre og mindre energi og plads af og hos mig. Jeg gider simpelthen ikke, at bruge min energi på det. Det er spild af tid. Og spild af liv. Jeg tror at jeg er sådan her indstillet: hvis Kristian hellere vil have en anden, så skal have den anden. Det hænger nok sammen med, at jeg hviler meget i mig selv. Jeg synes at jeg er en god kæreste, jeg er sød, omsorgsfuld, opmærksom og sjov. Hvis det ikke er nok, så skal det jo bare ikke være mig. Men jeg bliver sjældent jaloux i øjeblikket. Jeg er selvfølgelig også nyforelsket - og Kristian ligeså, så måske vi alligevel mest har øjne for hinanden. Men jeg mærker sjældent det der stik i maven, som jalousi godt kan give. Jeg har, som så mange andre gange, i mit liv, taget en beslutning: jeg gider ikke at bruge mit liv på det. Det er lettere sagt end gjort, det kan du tro at jeg er bevidst omkring. Men i bund og grund kan du gøre det samme, som jeg har gjort. Mange af de henvendelser jeg får, er fra piger og kvinder, som er jaloux fordi deres kærester kigger på andre på sociale medier, liker andre kvinders billeder, følger kvinder som er smukke, måske har en flirt med en nede i træningscenteret. Du skal selvfølgelig mærke efter, hvor din grænse går. For nogen er det jo okay at flirte med andre end sin kæreste, for andre er det totalt et no-go. Jeg kan ikke fortælle dig, hvor din grænse går og hvad, du skal finde dig i. Du må mærke efter i maven - hvis det føles forkert, så ER det forkert for DIG. Og så må du handle. Husk at din kæreste ikke kan se hvad du tænker, føler og mærker. Sig det højt. Han/hun er din kæreste og derfor kan du sige alt til ham/hende, formoder jeg. Der er ingen skam i, at føle jalousi. Men du er nødt til, at sige det højt. Men prøv også at tænke, at det ikke handler om dig, når han/hun kigger på andre. Prøv at vende den om: hvad tænker du selv, når du kigger på et flot menneske? At du vil knalde personen ASAP eller måske, er det bare en konstatering og så er du videre i teksten? Hvis det gør dig usikker, at din kæreste kigger på andre, på de sociale medier, så sig det. Så kan i tale om det, så han/hun ved, hvad det gør ved dig. Har du indput, erfaringer eller kommentarer  - så skriv det endelig i kommentarfeltet. Jeg er vild med at læse jeres take på de ting, som jeg skriver om! Og jeg kan altid blive klogere!