5 ting du skal hvis du skal til Rom

Jeg er en idiot til at huske hvor jeg har været, når jeg har været på ferie. Altså! Jeg kan jo godt huske, at vi var forbi Peters Kirken og jeg husker også Colosseum turen (som jeg var kæmpe fan af!). Jeg var dog særligt fan af, at Kristian gerne ville gå efter 40 minutter. Jeg syntes det var smukt og spændende og interessant at se - men efter 40 minutter havde jeg ligesom set dét. Og sådan er Kristian også indrettet. Vi ville hellere slentre og spise is. Så det gjorde vi mest. Men mange af jer har efterspurgt en Rom guide - og det får i altså ikke. For den ville blive dårlig. For jeg går ikke op i, hvad restauratanterne og isboderne hedder eller hvor de ligger. Det indrømmer jeg blankt. Men jeg har forsøgt at stykke lidt sammen. Og har fundet 5 ting, som du med fordel kan overveje at se, hvis du en dag skal til Rom. Rom er smuk og dejlig og billig - tag derhen hurtigst muligt. Hvis du kan og har tid og råd. Jeg skal tilbage ASAP! Primært på grund af isen, pastaen og de smukke bygninger. Udover de 5 ting som jeg vil forsøge, at stykke sammen i dette indlæg - så gå også forbi:
  • Trevi Fontænen,
  • Colosseum (køb billet hjemmefra, så sparer du køen!)
  • Pantheon (semi kedelig, men ok smuk og et must og gratis!)
  • Den Spanske Trappe (SMUK og gratis og insta-worthy!)
  • Peterskirken (køb billet hjemmefra, så sparer du køen! Den kan være 3-5 timer lang!).
Køb billetterne her - det gjorde vi. Det var billigt, nemt og du behøver ikke, at få en guide med. Udover de mere turistede ting - så har jeg følgende steder, som vi syntes var spændende at opleve:
  • IS - prøv G.FASSI (ja, jeg grinede også af navnet). Legendarisk is.
  • PIZZA - Piccolo Buco (fordi du skal spise pizza i Rom).
  • Airbnb - boede vi i. For at bo mere autentisk og centralt, til fornuftige penge. Vi boede lejede lejligheden her og den ligger så centralt og koster omkring 1000 kroner pr.nat.
  • Piazza Venezia - området tæt på, hvor vi boede. Så hyggeligt med mange cafeer, restauranter, små butikker, de fineste små gader, ikke så mange mennesker og vældig autentisk. Der er godt at spise, drikke og slikke sol mens man kigger på byen og på menneskerne.
  • Gode stænger - vi tog et par gange en taxa, men ellers gik vi rundt. Rom er stor, men ikke så stor, at det er umuligt at gå fra sted til sted. Byen er semi nem at finde rundt i (download eventuelt app'en: maps.me, som du kan bruge offline og dermed spare data). Charmen ved byen er, i min optik, at slentre rundt og opleve byen og dens liv. Jeg elsker Paris, men hader metroen. Det kan man undgå i Rom og det er et stort plus!
Har du flere tips? Del dem endelig i kommetarfeltet. Så kan jeg finde indlægget frem, når jeg skal til Rom igen. Hvilket jeg håber jeg snart skal igen! Og så kan andre også få glæde af dine tips <3