Veninde i krise

Hvad gør du? Du kan måske genkende det: en af dine veninder (eller venner), går igennem noget pis. Hun eller han er udfordret af det ene eller det andet, og lige nu sidder hun/han overfor dig. Måske grædende. Nedtrykt. Forvirret. Fortvivlet. I krise og på dybt vand. Hvad skal du sige? Hvad skal du gøre? Hvad kan du gøre? Jeg har mange veninder og de betyder meget for mig. Jeg har skabt mig en stor venindegruppe, men engang havde jeg ikke rigtig nogen. De er den familie, som jeg selv har skabt - de elsker mig som jeg er og omvendt. Fordi jeg deler meget af mit liv - så deler jeg også mine veninder. Nogen mere end andre. Nogen vil mere end andre vil. Det har jeg respekt for og jeg respekterer det. Fordi jeg så ofte deler mine elskede veninder, så får jeg tit spørgsmål omhandlende veninder. Og mit forhold til dem. Hvordan jeg tackler diverse problematikker og dilemmaer. Hvordan jeg er en god veninde. Og det er jo et svært spørgsmål. For mine veninder er meget forskellige. Jeg har en veninde som altid husker, når jeg f.eks. skal til lægen og som husker vigtige mindedage. Derfor forsøger jeg også at huske hendes. Men jeg har andre, hvor det ikke betyder nær så meget. Jeg har veninder, som jeg træner sammen med, jeg har veninder jeg drikker kaffe og ser film med. Jeg har veninder jeg ringer til, når jeg har brug for en snak. Og jeg har veninde,r som jeg skriver til. Jeg har veninder som jeg taler med dagligt. Og jeg har veninder, som jeg måske ikke ser nær så tit, men som jeg alligevel ved, at jeg altid kan ringe til. Du har garanteret samme form for venindegruppe. Men hvad jeg gør, når en af mine veninder har krise - det er noget, som jeg ofte bliver spurgt ind til. Fordi i selv sidder med jeres veninder, som er kede af det og har brug for hjælp - men hvordan hjælper man sin veninde? Du har jo også dit eget liv, måske kan du ikke sætte dig ind i, hvad hun går igennem. Måske kan du slet ikke forstå, hvorfor hun har så dårligt selvtillid. Måske aner du ikke, hvordan det er at blive skilt. Måske har du aldrig prøvet, at blive forladt. Blive fyret. At slå op. At flytte til udlandet eller opgive drømmeuddannelsen. Så hvordan hjælper du, når du ikke kan redde hende, tage problemerne fra hende og måske slet ikke kan sætte dig ind i, hvordan hun har det? Det er nemmere, end du måske tror. For du skal netop ikke redde hende. Det er ikke din opgave. Det er ikke nogens opgave. Det er hendes egen. Sådan er det, at blive voksen. Og sådan er det, at være voksen. Men det er din opgave - som veninde - at lytte. Og det er også din eneste opgave. Lytte og være til stede. Måske tilbyde at gå en tur, drikke en kaffe, se en ligegyldig film, drikke en flaske vin (eller to, tre flasker). Måske hun skal have en besked hver dag, du behøver ikke at skrive så meget. Måske et hjerte er nok. Hun skal egentlig bare mærke, at du er der. Du har dit eget liv og det skal ikke gå i stå, fordi din veninde er i krise. Hun skal nok finde ud af det, de fleste ting løser sig - mange løser sig, af sig selv. Men du skal være der for hende. Som hun vil være der for dig, når du en dag får brug for det. Det kommer selvfølgelig an på situationen. For skal din veninde f.eks. have en abort, så kan du tilbyde at tage med. Passe hende efterfølgende. Har din veninde kærestesorg, så tilbyd mere selskab, for ensomheden kan være overrumlende efter et brud (og tilbyd også vin. Det hjælper i øjeblikket og kan være tiltrængt med en pause fra hovedet). Har hun en depression, så skal hun måske tilbydes en gåtur. Er hun stresset, så lyt til hendes tankemylder. Det værste du kan sige er, hvis du ikke siger noget. Eller gemmer dig. Det værste du kan gøre er at sige, at hun bare kan sige til, hvis hun har brug for noget. Når man er i krise, er det ikke muligt at bede om hjælp. Man skal, som pårørende, bare dukke op. Måske lige ringe først, hvis din veninde ikke er typen som elsker uanmeldt besøg. Men pres på. Man kan, som udgangspunkt ikke, bede om hjælpen, når man er i knæ. Det er min erfaring. Det er ikke din opgave at redde hende - men det er din opgave, som veninde, at være der. På den måde, som er bedst for hende og på den måde, som du selvfølgelig kan tilbyde hende. Jeg har endnu ikke haft en veninde - eller mødt et menneske, for den sags skyld, som ikke er kommet igennem en krise. Uanset hvad der er sket. Jeg kom igennem krisen og sorgen over, at miste min lillebror. Nogen af mine veninder kunne tackle den sorg, andre ikke. Det er en svær størrelse, når en du holder meget af, er ked af det. For der er sikkert intet i verden du hellere vil, end at fjerne smerten fra hende. Men vid, at det kan du ikke - og du skal ikke. Men du skal holde hende i hånden, mens hun går igennem det.