Op i bøjlerne

Gynækolog. Gynækologisk undersøgelse. Hver gang de ord står i min kalender, så bliver jeg lidt.. udfordret. Jeg har det svært med nåle. Og jeg har det svært med, at smide bukserne og få diverse redskaber op i mit indre. Efterhånden har jeg haft en del undersøgelser - det samme har mine veninder. Vi taler sommetider om det. Og om hvor akavet, det nemt kan blive. F.eks. da min veninde var til gynækolog, og det der andenæb satte sig fast. Og ikke nok med dét. Lægen gik lidt i panik, åbnede døren ud til venteværelset for at hente hjælp. Uden at lukke døren efter sig. Jeg var taget med, som moralsk støtte og jeg sad i venteværelset. Sammen med en del andre. Da døren gik op, kiggede vi alle automatisk op. Som i op i min veninde. Dét var akavet. Andre oplevelser har også været akavet. Og i har delt jeres med mig. Tak. Tak for at få mig til, at krumme tæerne og for, at få mig til at grine. Jeg deler dem nedenfor - tilføj endelig flere akavede oplevelser i kommentarfeltet:
  • efter SMUKfest og en hel del glimmer, var jeg til lægen. Jeg smed bukserne og han sagde: "nå man har nok pyntet sig...".
  • "Har jeg ikke set dig før?".
  • "Er du ridepige? Du er så stram!".
  • "Jeg har fundet sæd. Er det noget du kender til?".
  • Min gynækolog har et barn i den klasse, hvor jeg underviser. Efter et celleskrab var det akavet.
  • Dengang min læge pillede en hel del toiletpapir, væk mellem benene på mig. Og jeg havde endda været i bad.
  • Dengang min læge grinede under undersøgelsen og fik spyttet direkte op i mig.
  • "Er du forstoppet?".
  • "Det var noget af en hæmoride!".
  • "Hov jeg glemte at tage handsker på. Giv mig lige et øjeblik!".
  • "Har du haft sex før? Så burde der været godt med plads" efterfulgt af et blink.
  • Til 8 ugers check efter baby knækkede andenæbbet, da jeg skulle tjekke min skedemuskel.
  • "Hvor dejligt at du har kjole på. Ellers er det så akavet for mig!".
  • "Jeg tager lige pandelampen på, nu hvor jeg skal grave guld" efterfulgt af akavet blink.
  • "Jeg tror den cyste er sprunget under sex. Det er jo så voldsomt nu om dage!".
  • Dengang jeg slog ikke bare én, men to gedigne prutter i hovedet på min læge.
  • "Ej hvor er det dejligt, du har kun det nødvendige antal huller!".
  • Jeg fik en henvisning til en specialist. Da jeg møder op, er det en mand som jeg har haft et one night stand med. Vi gennemførte undersøgelsen og jeg græd i bussen på vej hjem.
  • Jeg besvimede under undersøgelsen og pissede lægen i hovedet.
  • "Jeg har lige et par studerende med...".
  • "Jeg tager lige telefonen, du bliver bare hængende".
  • Da jeg havde glemt at tage en tampon ud.
  • "Din livmoderhalsmund ligner kys-munden, på den der kysse emoji, står der i min journal".
  • "Ja vi store piger må jo sørge for, at holde os godt tørre dernede. Ellers får vi svamp".
  • "Ej hvor er du flot lyserød!".
  • "Du er lige så smuk indvendigt, som du er udvendigt!".
  • Da min læge, efter undersøgelsen, smækkede mig i min bare numse og sagde: "kom så op med dig!".
  • "Nå du har kun én æggestok?". Jeg har to.
  • "Ej hvor barberer du dig flot! Du har jo ingen skægpest!".
  • "Må jeg lige tage et billede?".
  • Dengang jeg i min kæmpe brandert havde stukket to tamponer op. Lægen måtte fjerne dem med en stor pincet. Han sagde: "næste gang skal du måske drikke lidt mindre. Altså i hvert fald når du har din menstruation".
  • Dengang de ikke kunne finde min spiral. Der stod på et tidspunkt 4 læger og 1 studerende og gloede op i mig.
  • "Jeg har ikke prøvet det så mange gange", sagde lægen og tog 2 andenæb frem.
  • "Sikke noget flot udflåd!".
  • Da jeg skulle have biopsi og sparkede min læge hårdt i ansigtet. Jeg så ham aldrig igen.
  • Da jeg, uden varsel, fik en finger op i numsen.
  • Min gynækolog har et spejl i loftet...
  • Læge prøvede at være sjov: "Jeg forstår ikke mænd som har problemer med piger, de smider altid trusserne første gang hos mig".
Det er vigtigt for mig at skrive, at det jo ikke skal afskrække dig. Det er super vigtigt, at blive tjekket. Ofte! Jeg får gerne et undervognstjek en gang, hvert halve år. Det kan være akavet - men det kan altså også, være en rigtig god oplevelse. De fleste læger er søde og dygtige - og jeg har været igennem en del, så jeg lover det! Jeg kan bedst lide at blive undersøgt af mænd, da jeg synes de er mere blide. Det kan være, at det bare er mig. Tag en veninde eller din mor med, hvis du er nervøs. De kan sagtens være med dig, uden at skulle kigge op i dig. Det er rart, at have en at holde i hånden, hvis du synes at det er ubehageligt. Hvis du ikke har været til gynækolog i år, så book et tid. Det er noget som skal overståes - men det er godt, at få tjekket.