5 ting som jeg er bange for

..som gravid. Og som kommende mor. Bange og bange. Det er måske lige sat på spidsen - men så ting jeg frygter lidt. Både ting jeg tænker: "dét skal jeg fandeme ikke!" og ting jeg tænker "fuck, bliver det sådan!". Skriv gerne flere i kommentarfeltet - og du behøver sgu ikke at være gravid, for at frygte noget. Og der er ikke noget, som er for småt til, at kunne frygte det:
  1. Løbevogn. Jeg kan risikere, at komme i modvind med den her, det er jeg bevidst om. Og hvis du nu bruger en løbevogn og elsker det - så er det bare fedt. Personligt er det noget, som jeg frygter. Jeg har altid haft den holding til løbevogne. Fordi jeg synes at mange børn sidder og ser ud som, at det ikke er særlig fedt, at være "med" ude og løbe. Der er ingen øjenkontakt mens man løber med vogn + barn. Jeg ved godt at tiden er knap, så snart man får børn. Men jeg synes ikke at man skal kombinere træning + samvær med børn, på den måde, som man gør med løbevogne. Men måske har jeg bare ikke oplevet et barn, siddende i en løbevogn med det største smil. Det har jeg aldrig set. Det har altid virket som en "hovsa" løsning. "Jeg skal løbe og du bliver nødt til, at komme med". Men det kan jo være, at det ændrer sig. Lige denne tror jeg dog ikke, at jeg kommer til at se anderledes på. Med mindre at jeg får et barn, som vil grine hele vejen, så vil jeg da gen-overveje det.
  2. Mødregruppe. Den her frygter jeg ret meget, og jeg tænker meget på konceptet. Jeg har veninder som elskede deres mødregruppe - og jeg har veninder, som ikke gjorde. Jeg har hørt historier om mødregrupper, som skræmmer mig. Det som skræmmer mig mest er nok: 1) at jeg skal ses med kvinder, som jeg ikke kender og som jeg kun er sat sammen med, fordi vi alle lige har født (og bor i nærheden af hinanden), 2) at jeg skal tilbringe ret meget tid med de her kvinder (og deres børn) - hvad nu hvis de ikke kan lide mig? Og omvendt? 3) hvad forventes? Hjemmebag og ny-støvsuget gulv? Hvad hvis jeg ikke engang har nået et bad den uge? (en kvinde fortalte mig dog, at det er smart at være hende som starter med, at invitere til kaffeslabberas for så kan man ligesom "sætte" standarden. Ret god idé, synes jeg.
  3. Babystemmen. Jeg hører dem tit - også fra de, som jeg elsker. Babystemmen. Hvis der var lyd på indlægget, ville jeg have forsøgt at indtale, hvad jeg mener. Men hvis jeg skriver: "nååååå lillleeee skaaaattttttt. Hvor er duuuuuuuu gooooodddddddd" eller den nyeste jeg har hørt: "du er en lille bitte skattemuusssssssss, ja du errrrr". Sagt i stor, stor kærlighed. Både fra de som bruger babystemmen - og fra mig. For jeg kommer også til det. Jeg gør det allerede. Men for fanden. Det er ikke min favorit lyd.
  4. Lugte til ble-finten. Også her, kan jeg komme i modvind. Indlægget er slet ikke ment, så alvorligt. I weekenden var jeg vidne til, at en mand lugtede til sit barns ble - foran 45-50 mennesker, som sad og spiste. Uden at tænke over det (er jeg helt sikker på!). Og jeg forstår godt, at man lige lugter til bleen, lige der hvor man nu sidder. Og jeg forstår godt at man ikke gider at gå ud af rummet, for at lugte til barnets ble. For det er sikkert noget, som man skal gøre mange gange om dagen. Jeg forstår og jeg kommer garanteret til, at bruge finten selv. Men jeg studsede lige over det, det må jeg indrømme.
  5. Kun tale om mit barn. Det er ligesom hende, som er forelsket. Man skal høre om ham/hende hele tiden. (læs: nok mig). Det fylder så meget i livet, at det er svært at forestille sig, at der er andet som er vigtigt. Man kan bare ikke lade være. Det er SÅ spændende at fortælle, hvad den nye flamme's livret er, forklare hans/hendes stamtræ og så videre. Sådan bliver det jo også, når man engang får et barn. Det er dét, som fylder. Hvis du har veninder (naboer, kollegaer, familiemedlemmer), som har børn - så ved du det. Man skal gerne høre om hvor længe, de har taget lur (altså barnet, ikke veninden), hvad de har spist, hvornår de sidst har pøllet, alle de nuttede ting de har sagt og gjort og så videre. Og det er dejligt at høre om. Men jeg frygter, at jeg kun kan tale om mit kommende barn. Og at jeg helt glemmer mig selv OG at jeg helt glemmer, at spørge mine veninder hvordan DE har det. Hvis jeg bliver træls, så sig det. Men jeg bliver nok lidt sådan - og det skal man vist. Det er vist en del af pakken.
Der er sikkert flere ting på min liste, som jeg ender med at holde af. Man ændrer sig jo (heldigvis) igennem livet. Hvad frygter du?