"Bare vent"-fasen

Kjolen er fra Cecilie Copenhagen, du kan finde alternativer til fine, grønne kjoler her, her, her og her - som alle er SÅ fine.

Men nok om kjoler, det skal dette indlæg ikke handle om. Det skal handle "bare vent"-fasen. Lad mig skrive de eksempler, som jeg kan komme på - og som jeg kender fra min egen hverdag:
  • Mig: "Ej jeg synes bare min mave er så fin, jeg elsker at den bliver så stor!". Modpart: "Bare vent. Du bliver træt af den og du bliver større end du lige håber på".
  • Mig: "Årh jeg vågnede kun én gang i nat, fordi jeg skulle tisse". Modpart: "Bare vent til du skal op 7 gange om natten, når sutten ryger ud eller en anden skal tisse".
  • Mig: "Ej jeg er så forelsket i ham! Jeg kan slet ikke få nok af ham, vi har det bare så dejligt sammen". Modpart: "Bare vent. Det går over."
  • Mig: "Jeg er så glad for at jeg kan træne, det er så rart at jeg kan det endnu!". Modpart: "Bare vent. Du bliver snart så stor, at du ingenting kan!".
  • Mig: "Hold kæft mine bryster vokser! Jeg elsker det her naturlige boobjob!". Modpart: "Bare vent. De bliver først pornostore og så som en sok med en 5'er i".
Bare vent - men på hvad? På elendighed, lyder det til. Modparten i disse samtaler, er typisk veninder, kollegaer, folk jeg kender fra branchen, mennesker jeg kender perifert. Der er selvfølgelig forskel på, hvad jeg siger til de mennesker, som jeg møder. Jeg taler ikke om mine bryster, til komplet fremmede. Men modparten er folk, som jeg på den ene eller den anden måde, møder på min vej. Og jeg forstår ikke konceptet: Bare vent. På hvad? Jeg skal åbenbart vente på, at mine bryster bliver kørt over, at jeg bliver så stor som gravid, at jeg ikke selv kan komme op af sofaen, ikke længere gider at have sex med min mand og ikke orker at træne. Hvorfor skal jeg vente på det? Det lyder ikke særlig fedt, og hvorfor må jeg egentlig ikke nyde det stadie i min graviditet, hvor brysterne strutter, maven er fin og overskuelig og hvor jeg også har overskud til at være en god kone? Det er sådan en sætning, som jeg ofte hører folk sige til hinanden. Er det bedrevidenhed? Er det "jeg-vil-gerne-forberede-dig-fordi-jeg-holder-af-dig" eller er det misundelse? Jeg har tænkt meget over det, på det sidste. Måske fordi jeg synes, at jeg bliver lige lovlig eksponeret for "bare vent", for tiden. Det frustrerer mig. For hvad er meningen, med den sætning? Skal jeg seriøst læne mig tilbage, vente på alle de dårlige ting og hvad så, egentlig? Hvad venter så? Kender du det? Måske du selv får det sagt? Måske du sidder og tænker, "bare vent Matilde, du ved ingenting om graviditet", for eksempel? Det må du gerne. Men du behøver ikke, at sige det til mig. Jeg venter gerne. Men lige nu, hvor jeg har det ret fedt og nyder en masse ting, så lad mig nyde det. Tak <3