Life Hack

Life Hacks. Uundværlige at have et par stykker af dem - særligt her under barsel og med en hverdag med et spædbarn. Men også til dig som måske har en skade, er blevet opereret, kæmper med en eksamen eller på anden vis har brug for lidt tricks til, at gøre hverdagen nemmere. I har delt jeres bedste lifehacks med mig (TAK!) og jeg deler dem nu videre her på bloggen. Tilføj endelig flere i kommentarfeltet hvis du har gode i ærmet. De er tiltrængt og jeg kan altid lære noget nyt!
  • brug en vikle/bæresele (jeg leger med det pt. men skal lige have hjælp til det, så det skal jeg lige finde i løbet af ugen!)
  • smør en madpakke, enten om aftenen eller få din partner det til om morgenen.
  • lav overnight oats (jeg laver et indlæg med mad du kan spise med én hånd!)
  • bestil wolt og få maden bragt lige til døren!
  • download din fjernbetjening ned på din telefon, så kan du altid skifte kanal mens du ammer.
  • hav en kurv/bakke/et net ved sofaen/sengen med snacks, oplader, læbepomade, ammeindlæg, hvad du nu ellers har brug for.
  • hæld altid te og kaffe op i en termokop, så du ikke altid skal drikke det koldt!
  • Lav grøntsagsstænger og hav i køleskabet!
  • hav proteinbarer/måltidsbarer inden for rækkevidde. Jeg er glad for de her og de her.
  • lav en snapchat gruppe med din mødregruppen - så kan du dele om natten hvor du ammer, og måske kan føle dig lidt alene. Jeg er endnu ikke startet i mødregruppe, men synes ideen er så hyggelig!
  • køb en robotstøvsuger..
  • køb måltidskasser.
  • hav altid snickers i barnevognen..
  • lav mad til flere dage.
  • hav altid vand inden for rækkevidde. Jeg bruger denne dunk som er uden alt muligt pis - og som kan rumme meget vand OG kan åbnes med én hånd!
  • brug en skråstol (må de efter 8 uger) og tag evt. med ud på badeværelset, så du kan tisse og gå i bad i ro og fred (hvis altså baby tillader det..)
  • hav en mikroovn så du kan varme mad op hurtigt!
  • spis kopnudler.. (jeg laver snart det indlæg med life hack måltider!)
  • stå op før din partner, gå i bad, på toilettet og få børstet tænder - så har du allerede mere energi inden du skal være alene med baby resten af dagen.
  • drop underbukserne, så kan du amme og gå på toilettet. Jeg har dog ikke luret hvordan det er muligt at tørre sig, men det må komme an på en prøve en dag, hvor jeg er desperat..
  • hyr rengøringshjælp hvis du har råd eller spørg om din veninde vil svinge støvsugeren. Bed om hjælp - det skal jeg selv øve mig voldsomt på, men jeg prøver. De som elsker mig og holder af mig, vil gerne støvsuge og smøre mig en mad, ligesom jeg ville gøre det for dem!
  • tørshampoo tørshampoo tørshampoo.. jeg bruger denne for tiden og den er god og billig.
  • bestil varer på nemlig.com og få leveret lige til døren!
  • har du flere?