Med én hånd

Mad du kan spise med én hånd - fordi barsel. Eller måske sidder du og læser til eksamen, måske har du større børn, måske elsker du bare at multitaske.. Derfor en liste med mad som du kan indtage, med én hånd. Jeg har fået hjælp fra jer - i er altid fulde af gode råd og tips. Tak! Jeg skal i køkkenet asap og lave pølsehorn.. Her er listen over mad du kan spise med én hånd, hvis du f.eks. (som jeg) sidder og ammer mere eller mindre konstant.
  • pølsehorn (skal laves asap og kan jo fryses ned!)
  • overnight oats som kan laves dagen før og høvles ned en én hånd
  • grøntsags stave (kan med fordel laves på forhånd og opbevares i køleskabet). Jeg er glad for gulerødder, agurk, peberfrugt, blomkål og sukkerærter
  • det meste frugt, selvom jeg kæmpede med at åbne en banan forleden. Men et æble, en blomme, en pære kan spises uden problemer
  • drikke yoghurt eller drikke skyr
  • proteinbarer (de her smager bedre end marcipanbrød..)
  • protein snack (seriøst, de her..de er vanvittige hvis du godt kan lide kit kat!)
  • snickers...
  • æggemuffins. De kan laves i en uendelighed! Til 12 muffins skal du bruge 8 hele æg, salt, peber og lidt vand. Bland det hele sammen og knald det i du lige har. Det kan være grønt, bacon, purløg, svampe etc. Bages ved 175 grader (varmluft) i 12-15 minutter. Smager godt kolde, så kan med fordel laves til et par dage.
  • toast!
  • pirogger
  • pizza snegle
  • rugbrødsmadder (men så hellere pizza snegle ikke?)
  • Har du flere bud?