Er jeg den eneste som kalder det for sminke?

Jeg bliver ofte spurgt om, hvad jeg bruger af sminke. Det er ikke meget, men jeg har noget på hver dag. Det giver lidt peps for mig, jeg kan godt lide at gøre lidt ud af mig selv og det er så lidt, at det kun tager 5 minutter. Jeg linker til det nedenfor, men har garanteret glemt noget. Tjek mit højdepunkt "beauty" på min insta, der er også links. Som base bruger jeg concealer fra MAC. Jeg dupper lidt under øjnene, under næsen og på hagen hvis jeg har udbrud. Jeg lader det lige sidde et minut eller to, før jeg dupper. Den holder hele dagen og dækker godt, men uden at det bliver sådan maske agtigt. Jeg bruger nummer 25. Jeg bruger også MAC spray inden jeg knalder sminke i hovedet og så i løbet af dagen når jeg har brug for lidt friskhed. Jeg dupper så denne på kinder, næse, panden og øjenlågene. Den giver et strejf af perlemor og gør huden sund at se på. Jeg er så glad for produktet og den er drøj i brug. Jeg bruger også denne, som ekstra highlighter. Jeg er vild med highlighter. Måske også fordi at det noget af det eneste sminke, som jeg kan finde ud af. Det er ret nemt - man smører lidt og dupper og voila! Det er en stift og den er nem at bruge, god at have med på farten for et lille touch op i løbet af dagen og så er den også drøj i brug, hvilket jeg godt kan lide, så jeg kan have produkterne i længere tid og ikke skal købe hver måned. Mascara er nok det spørgsmål, som jeg oftest får. Jeg bruger lidt forskellige og tester gerne af. Men én af favoritterne er denne, og jeg bruger altid primeren først. Først tænkte jeg at det var noget pjat og en måde, at tjene ekstra penge på. Hvilket det måske også er, men det virker sgu. Det holder længere, det drysser ikke og det gør vipperne længere og deler dem flot. Irina's palette, hvor jeg primært bruger farverne "MILF" og "Chill". Førstnævnte på kindbenene og sidstnævnte på øjenlågene. Til hverdag bruger jeg dog kun "MILF" (høhø). Kristian synes navnene på farverne er for grineren og det synes jeg også - men Irina er sgu den eneste som kan slippe afsted med det og paletten er ikke udsolgt så ofte uden grund. Den er virkelig god og jeg er så glad for min! På læberne har jeg altid denne fra Razspa. Den er så god og jeg tager den altid på inden jeg skal sove - og den bliver siddende til at jeg står op - på trods af amningerne og natteroderi! Lige pt. bruger jeg ikke mere end dette - og de fleste dage slet ikke det hele. Sommetider når jeg kun at få noget på læberne. Hvad er dit yndlings produkt for tiden? Et du ikke kan undvære?