Det gør jeg for at elske min krop som den er

Hvad laver du i denne tid? Her går dagene med streaming, baby, gåture, kaffe, en smule arbejde, mere kaffe og en masse dejlig tid sammen med Kristian, som arbejder hjemme. Jeg savner min almindelige hverdag, men jeg får det bedste ud af denne tid. Der er jo ikke rigtig andet at stille op. Min far har altid sagt: "Man skal ikke gøre sig til offer overfor noget man alligevel ikke kan lave om". Og han har ret, også nu. Ham savner jeg i øvrigt virkelig meget. Min elskede far som jeg normalt ser mindst én gang om ugen. Og min mor savner jeg. Og jeg savner at vise Alfred frem. Og at gå i mødregruppe. Og til babyrytmik. Og se mine veninder. Og træne. Nå. Det kommer jo alt sammen tilbage. På et eller andet tidspunkt. Men jeg gik en lang tur igår og tænkte på en masse ting. Blandt andet hvad du kan bruge din tid på, som du garanteret har masser af for tiden. Med mindre du arbejder (og tak for det!). Jeg siger tak til alle jeg møder på min vej, som er på arbejde. De fleste bliver overraskede, men glade. Jeg synes vi skal sige tak til de, som holder det hele igang. De som sørger for varer på hylderne, de som nødpasser, de som arbejder med de som er syge. Men altså - tid. Det har vi rigtig meget af, lige for tiden. Jeg ved godt at mange af jer skal arbejde hjemmefra OG måske også passe og aktivere børn. Det må være hårdt. Jeg er glad for at Alfred ikke er ældre, han kræver ikke den vilde aktivering. I hvert fald ikke så længe af gangen. Men tid! Vi har måske mere end vi plejer. Og jeg har noget som du kan bruge din tid på. Jeg bliver nemlig ofte spurgt hvordan, at jeg lærte at elske min krop. Og jeg må da indrømme, at tingene ser lidt anderledes ud lige nu, end før jeg blev gravid og fødte (ja altså både krop men også mentalt!). Læs bare her, hvor jeg skriver lidt om alt det der med at elske sig selv - for hvad hvis man ikke kan det hele tiden? Men jeg har lært det før, så jeg kan lære det igen. Jeg skal bare lige gen-lære det. Og jeg er i fuld gang. Det går allerede bedre og jeg græder ikke længere, når jeg kigger på mig selv nøgen i spejlet. Det gjorde jeg nemlig et par gange, efter at jeg havde født. Det er jeg stoppet med, for det føltes ikke godt og jeg følte ikke at jeg kunne være det bekendt overfor min krop. Den har lige gennemgået en graviditet og et kejsersnit. Den er sej. Den skal have kærlighed og omsorg, ikke skældud. Men jeg gik altså igår og tænkte på, hvad jeg kan bruge tiden på, hvad du kan bruge tiden på. Mens vi venter, agtigt. Bare mindre hyggeligt end juleaften, i længden i hvert fald. Èt af de værktøjer som jeg har og som jeg har brugt er, at være nøgen. Ikke med nogen, men med dig selv. Og det behøver ikke at være frækt, det er ikke sådan ment. Men tag tøjet af og se netflix nøgen. Gå rundt og vand blomster nøgen. Læg vasketøjet sammen nøgen. Det virker fjollet - og måske lidt mærkeligt. Men det virkede og virker for mig. Jeg er nemlig af den overbevisning, at jo mere at jeg ser min krop som den er - jo nemmere er det at elske den. Som den er. Jeg vil ikke gemme den væk. Forestil dig det her scenarie: din ekskæreste starter på din arbejdsplads. Det var et grimt brud, han/hun var en nar, det gjorde nas. Længe. Du har ikke lyst til at din ekskæreste skal arbejde, hvor du arbejder. Den første dag er det nederen. Akavet. Det gør ondt. Du græder måske. Er vred, frustreret. Måske er den første uge sådan, den første måned, det første år. Men på et tidspunkt bliver du immun. Ligeglad. Det er som det er - måske du kan lære at holde af det? Måske glemmer du helt at i engang var kærester? Det lyder fjollet, jeg ved det godt. Endnu mere på skrift end når jeg siger det højt. Men det virkede altså for mig. Jeg gik meget ofte nøgen rundt. Nu vil jeg begynde på det igen. Måske med amme-bh, for ellers sejler det. Men jeg vil være mere nøgen. Jeg vil ikke gemme mig væk. Jeg er som jeg er. Jeg vil dog lige skrue lidt op for varmen og så ryger kludene. Efter at jeg har deltaget i Momkinds interview på instagram her klokken 20.00. Det er måske alligevel liige friskt nok at sidde nøgen på instagram. Hvilke værktøjer har du? Hvis du har nogle? Hvad virker på rejsen til at holde mere af sin krop som den er? Hvad har du gjort og hvad gør du? Måske føles det helt umuligt og som utopi, og det er okay. Første skridt på rejsen er at beslutte sig for, at man ikke vil bruge tid eller liv på, at hade eller ikke at kunne lide sin krop. Det må jeg skrive mere om en anden gang. Tak fordi at du læste med <3 du er aldrig alene!