Vores sommer

Målsætningen om 2 indlæg pr. uge var måske også for højt sat. Det her er i hvert fald ugens første indlæg. Og det er søndag. Men hellere lidt end intet. Jeg elsker at skrive indlæg og jeg savner det meget. Men tiden er knap og jeg har ikke længere friheden til at fordybe mig. Engang imellem har jeg. Som nu, hvor Alfred sover (7-9-13). Og det her indlæg har jeg haft lyst til at skrive længe. En gang skrev jeg indlæg hver dag. Opskrifter, personlige indlæg, tøj, dating og træning. Opskrifter deler jeg gerne på min instagram, for det tager så lang tid at skrive ned her på bloggen, og det er tid som jeg ikke har. Eller som jeg vælger ikke at have. Jeg vil have tid til at skrive indlæg som dette. Tøj og træning deler jeg også på instagram, både på min primære profil og på @matildestraening. Nu er vi i maj, Alfred er lige blevet 5 måneder. Det er helt vildt. Det er gået så stærkt, samtidig kan jeg ikke erindre tiden uden ham. For nu er han alt. Jeg nyder dagene med ham, der sker vildt meget med ham for tiden. Det er benhårdt og hårdere end man ihærdigt prøver at forestille sig, inden man får børn. Det er et fuldtidsjob og du kan ikke bede om fri, gå tidligere eller melde dig syg. Du skal bare være på. Dét er fucking hårdt. Den personlige frihed er indskrænket og jeg kan ikke lave hvad jeg har lyst til, når jeg har lyst til det. Men hvorfor får man så børn? Fordi selvom at det er hårdt (og rigtig hårdt) så får du det hele (og meget mere) igen. Når Alfred griner, kigger mig i øjnene og hviner når jeg kilder ham - så glemmer jeg grus i øjnene af søvnmangel, at jeg lugter af sved i den ene armhule, fordi jeg glemte at tage deodorant på og at jeg ikke kan huske hvornår Kristian og jeg sidst har set en hel film, uden at sætte på pause eller falde omkuld i sofaen. Jeg er ikke alene. Kristian og jeg deler "arbejdet" i mellem os. Vi er et team og vi er (de fleste dage) et godt team. Om lidt ændrer vores hverdag sig. For min barsel stopper og Kristian tager barsel fra 1/6 og til engang i oktober. Det betyder ikke, at jeg arbejder hver eneste dag, men jeg får 2-3 dage om ugen, hvor jeg kan skrive, få svaret på jeres beskeder, gå til møder og så videre. Og jeg glæder mig. Jeg glæder mig til, at have lidt tid for mig selv. Og jeg glæder mig over at Kristian og Alfred får en masse tid sammen. Jeg vil også nyde tiden, hvor vi bare er os tre. Jeg håber at vi kan komme til babyrytmik, babymassage og babysvømning sammen. Jeg håber at vi kan gå på café med Alfred og blive i sengen hele formiddagen, hvis vi har lyst til det. Jeg glæder mig sindssygt meget til, at vi er to - og at Kristian ikke skal gå på arbejde. Det bliver så dejligt. Jeg er så lykkelig for, at han har lyst til at tage så meget barsel. Det er en tid som vi aldrig får igen. I løbet af sommeren skal vi have renoveret den sidste stue, vi skal i sommerhus med mine forældre, vi skal starte med at give Alfred mad og bare være sammen. Jeg ved at det bliver en hård tid hvor søvn ikke er en selvfølge, men jeg ved også at det bliver en tid som jeg om mange år vil se tilbage på, varme mig ved og smile af.