For mig og min egen skyld

Få 2 måneder gratis træning hos Arca lige her! Det behøver ikke at være for at træne med andre mødre, du er velkommen på alle de andre hold og i open gym (husk at du skal booke tider i open gym, ligesom på hold).

Lige inden corona gik amok, startede jeg til træning igen. Det kunne ikke være andre steder, end hos Arca. Jeg startede op på MOMS holdene (som er til dig som har født) og jeg var simpelthen så glad for det. Udover at Alfred sov til samtlige træninger, så var det også virkelig fedt at træne med andre mødre - som forstår. Som også ved og mærker at det er hamrende hårdt at starte op igen. At man starter fra 0 og måske endda lavere end dét. Jeg fik en rutine og kom på holdene 3 gange om ugen. Men så kom corona og ødelagde dén rutine og mange andre. Og ødelagde mange ting som er værre end aflyst træning, det er der ingen tvivl om. Men alligevel. Jeg savnede det og jeg har savnet det helt utroligt meget. For træning er meget vigtigt for mig, det er fællesskab, det er en ventil og et rum, hvor jeg kan slappe af, slå hjernen fra, bare være mig selv. Det er tæt på det bedste jeg ved (udover Alfred, Kristian, mine veninder, familie og chokolade). Nu har Arca åbnet op igen - og det gør mig så glad. Udover at alle trænerne og de som arbejder med og i Arca kan arbejde igen - så er træningen åbnet igen. Endelig! Jeg skal på MOMS hold igen og jeg glæder mig så meget. Jeg havde faktisk booket en time i denne uge, men Alfred sov til lidt over 9, så jeg kunne ikke nå det. Hvilket var enormt ambivalent. På den ene side var det voldsomt fedt at han sov så længe, på den anden var jeg lidt nede over, at jeg ikke kunne få trænet. Men jeg satser på at komme afsted mandag - og du kan komme med, hvis du tilmelde dig via linket her - så får du nemlig to måneders gratis træning i alle Arca's træningscentre og på alle hold. Så du behøver ikke at være mor, for at benytte dig af tilbuddet. Du behøver ikke at være trænet, for at starte. Der er plads til alle typer og niveauer og du behøver ikke at være i mega god form. Alle har været nye, husk det. Trænerne er alle sammen søde til at guide og tage godt i mod dig. Tag eventuelt en veninde, din kæreste, nabo eller mor med til de første par træninger. Så du er tryg og får en god oplevelse. Moms holdene varer 1,5 time da der er plads til at du kan gå fra og amme eller give flaske, skifte ble, gå tur med barnevognen, lege med dit barn eller hvad man nu ellers kan finde på at bruge tiden på, når man har en baby med i byen. Det er så afslappet og roligt og der er virkelig plads til det hele. Ingen sure miner, når man for 34.gang går ud for at kigge til baby i barnevognen eller irriterede blikke når baby græder. Det er en slags mega aktiv mødregruppe. Jeg kan kun anbefale det. Lok eventuelt din mødregruppe med? Jeg glæder mig helt vildt! Skal du med? Jeg træner primært i Værkstedet (Vanløse) og du er velkommen til at skrive til mig, så træner jeg gerne med dig. Skriv en mail matilde@helsematilde.dk, hvis du skal have det sidste skub for at komme afsted, så kan vi følges!