For dyreungernes fremtid

Annonce for Libero Danmark

Da jeg var baby havde jeg Libero bleer på. Det er mange år siden (jeg er fra før 90'erne...) og nu bruger jeg dem selv til Alfred. Kristian og jeg har testet de fleste bleer, jeg lavede endda en spørgerunde på instagram og spurgte alle forældrene hvilke bleer, der var bedst. Der var forskellige svar og vi testede de fleste. Vi blev ved med at vende tilbage til Libero. For os fungerer de bedst. De sidder bedre, de suger mere og kvaliteten er god. Så da Libero tog fat i mig og var interesserede i et samarbejde, så sagde jeg ja med det samme. Det er et produkt som vi bruger i vores hverdag (ret mange, faktisk) og det er et godt produkt. Udover at jeg er glad for bleer, som holder vand (!), så har Libero også andre tiltag, som jeg holder af. Blandt andet deres nyeste kampagne "Babies for Babies" som kort går ud på, at støtte de vilde dyr i naturen. De skal kunne leve frit i naturen, uden at være truede eller frygte for deres liv. Dyreunger skal kunne vokse op i trygge omgivelser. Det er noget som jeg gerne vil give Alfred. En verden hvor der lever vilde dyr. Hvor det ikke kun er i zoologiske haver og cirkus, at man kan se levende dyr. Derfor er kampagnen skabt for og til dyreungernes fremtid. For at støtte dén sag kan du gøre en lille ting - som både er nem, hurtig og sød. Du kan bruge Liberos AR filter som du kan finde på instagram. Jeg har før vist det på min story og det er meget nemt at bruge. Du går ind på @liberodanmark's instagram og der kan du finde filteret. Der er både en abe, en løve og en skildpadde. Brug filteret på din story eller som post og hver gang du bruger det, så donerer Libero 1 kroner til WCS. Hvis du er medlem af Libero Klub, kan du også vælge at skænke dine point i din pointshop til WCS. WCS står for Wildlife Conservation Society. Chimpanseunger, som mister deres forældre, har brug for hurtig beskyttelse. WCS hjælper med at beskytte udsatte chimpanseunger, samtidig med, at de underviser børn og voksne om krybskytter og andre trusler. Når løvens naturlige levesteder trues, har de ikke andet valg end at søge til områder, hvor mennesker bor. WCS hjælper med at skabe beskyttede områder i Afrika for at give løveungerne et sikkert sted at vokse op.Sårbare skildpaddeunger har brug for fred og ro på vej fra deres redehul til livet i havet. WCS beskytter truede skildpaddearter og hjælper det lokale samfund med at genvinde populationen. Ebola, sars og nu covid-19 er vira, der overføres fra dyr til mennesker. WCS arbejder for at stoppe handel med vilde dyr og udnyttelse af naturområder - to grunde til, at disse vira spreder sig. Læs meget mere her og doner eventuelt dine point fra pointshoppen. Det er en lille ting, men kan gøre en kæmpe forskel hvis vi alle løfter i flok. Jeg vil gøre alt for Alfred og jeg vil gøre meget for klodens dyreunger. Det her er en dråbe i havet, men hvis vi alle gør det, kan vi rykke bjerge og vise vores babyer gode værdier, medmenneskelighed og empati.

Annonce for Libero Danmark