Holder det dig tilbage?

"Hvad vil de tænke?", "hvad vil de sige?", "hvad mon de vil tænke om mig?" Kender du de tanker? Det gør jeg. Hver gang jeg kaster mig ud i noget nyt, så rammer de tanker mig. Hvem "de" er har jeg altid svært ved at definere. Det er umiddelbart ikke folk jeg kender, men bare "folk". Og det er træls og jeg vil ikke have at det skal holde mig tilbage. Eller dig! For livet er hamrende kort og i bund og grund er det jo ligegyldigt hvad andre tænker. Det er jo dit liv! Ligesom når du klæder dig på om morgenen. Er det dig eller "dem" som skal have det på? Tag det på du vil - uanset om det er sort og sort og sort eller lilla bukser med store prikker på. Det er dig som skal have det på i dag, så derfor bestemmer du. Det er så irriterende at ligge under for, hvad andre muligvis tænker. Men det er nemt at skrive - hvordan efterlever man det? Jeg har blandt andet skrevet dette indlæg om, hvor jeg altid finder min inspiration. For jeg kan også virkelig ligger under for andres eventuelle meninger. Der er også denne quick-fix liste, som jeg har fået enormt meget god respons på. Jeg kaster mig ud i noget nyt lige nu. Jeg er i gang med et par spændende projekter og ligesom dengang jeg skulle fremlægge i skolen eller til eksamen så frygter jeg, hvad andre vil tænke. Hvad "dommen" vil blive. Og det forsøger jeg derfor at komme væk fra. For jeg laver det som jeg godt kan lide, det jeg tror på, synes er sjovt og min drøm. Og så er det jo ligemeget om Anja, Katrine og min søde moster kan lide det jeg laver. For jeg kan lide det. Og det er jo det vigtigste. Tænk at leve et helt liv og handle udfra det som du tror folk vil synes bedst om. Det lyder kedeligt. Og forudsigeligt. Og det smukke ved at lave alt muligt andet er også, at du kommer til at lave fejl. Og det er jo dem vi lærer allermest af. Selvom det godt kan være pinligt. Og det er måske i virkeligheden derfor at vi ofte holder os tilbage? Jeg henter inspiration mange steder. Som bekendt i kære Freddie. Men også i noget så tamt om RHOBH. Måske du kender forkortelsen, så ser du det også.. For dig som ikke gør så står det for "The Real Housewifes of Beverly Hills" og jeg sluger det. Jeg elsker det. De er totalt for meget, men! De gør hvad der passer dem, der findes ingen jantelov. Og det er befriende og det kan godt inspirere mig. Ikke til at få botox, shit-talke mine veninder og bruge 500.000 på en fest, men til at gøre mere hvad jeg drømmer om - uanset om det kan ende i en fiasko. Så går livet jo heldigvis videre. Ret hurtigt. Ligesom når du snubler på gaden. Det gør jeg tit. Snubler over en brosten som er højere end alle de andre, sommetider snubler jeg uden der egentlig er en grund til det. Det kan godt være lidt pinligt. Man kigger sig lidt omkring, sikre sig at ikke alt for mange så det, sikre sig måske også - med et kært og overskudsagtigt smil - at "det var brostenen's skyld" for du har jo totalt styr på det. Og der er garanteret nogen som griner lidt, trækker på smilebåndet og måske kigger de på dig. Men de har glemt det. Der går højst 5 minutter og så har de glemt det. Så er de videre og tænker noget om sig selv. For vi er alle meget optagede af os selv, sådan er det at være menneske. Så det er glemt og sådan er det også med dine fiaskoer. Måske griner folk lidt, men så er de videre. Til gengæld vandt du en vigtig lektie, du lærte måske noget om dig selv og ikke mindst: du fik prøvet en drøm af. Den drøm som, hvis du ikke havde forsøgt, måske ville hjemsøge dig når du engang ligger på plejehjem og venter på det hele er slut. Lev nu, skidt pyt med andres meninger og holdninger til, hvad du gør og laver og bruger din tid på. Lad ikke andre afgøre hvad du har lyst til og hvad du drømmer om. Be Freddie about it!