Sund(ere) hindbærsnitter

IMG_0253 IMG_0251 IMG_0243Hindbærsnitter er ret så populært herhjemme. Min mor laver (efter min kærestes mening) de bedste hindbærsnitter i verden. Jeg har forsøgt at gøre min kære mor kunsten efter - dog med en del justeringer, så opskriften er et sundere alternativ til den smørmættede dej og sukkerholdige syltetøj. Du skal bruge: Dej: 1 æg, 1 tsk. bagepulver, 1 tsk. vaniljepulver, 50 gram kokosmel, 50 gram mandelmel, knap 100 gram havregryn, 75 gram kokosolie, lidt vand til at samle dejen. Fyld: 2 dl. hindbær, lidt stevia, lidt HUSK Glasur: Stevia, kakaopulver (eller flormelis), citronskal, vaniljepulver Fremgangsmåde: Kør kokosmel, mandler og havregryn i minihakkeren, så det bliver fint malet. Bland resten af ingredienserne i og ælt dejen godt. Lad den hvile i køleskabet i mindst 30 minutter. Rul dejen ud i 2 stykker, rul hver del ud så de bliver cirka 30 cm lange og 10 cm brede. Bag dem ved 175 grader (varmluft) i omkring 12 minutter. Lad dem køle helt af. Kog hindbærene op i lidt vand, bland lidt HUSK og stevia i og rør godt. Tag det af varmen og lad det køle lidt af (smag også til her - tilføj eventuelt mere stevia eller HUSK, så du får en syltetøj-konsistens). Skær forsigtigt stykker ud, dejen er ret porøs (nok på grund af den manglende smør!)! Smør "låget" med lidt glasur (jeg lavede glasur af lidt kakaopulver, lidt stevia, lidt citronskal og lidt vaniljepulver), drys med det du kan lide (her er det frysetørrede hindbær). Smør lidt hindbærfyld på bunden og læg et glasurlagt "låg" på. Lækre hindbærsnitter uden sukker, smør og klam gelantine. Nyd den til kaffen eller som dessert - med god samvittighed! IMG_0243_Fotor_Collage Find mig på instagram: helsematildecom