man får da ikke bare lige 1-1½ timers motion presset ind 5 gange om ugen

derfor er jeg nødt til at skabe tid til min træning
- og det koster sommetider lidt på familie-, kæreste- og venindefronten. Jeg har heldigvis en meget, meget tålmodig og meget forstående kæreste, som efterhånden har fundet ud af, at jeg bliver meget (MEGET) svær at leve sammen med, hvis jeg IKKE får trænet. Det er utrolig vigtigt for mig at træne, ikke fordi jeg vil tabe mig, ikke fordi jeg vil have større muskler (jo lidt), ikke fordi jeg er utilfreds med noget (som sådan) og slet ikke fordi jeg træner op til noget ekstremt ala triathlon eller iron man. Jeg træner fordi jeg ikke kan undvære det, fordi det gør mig glad og fordi det giver mig et større overskud og jeg bliver som sagt, blid som et lam hvis jeg har fået trænet. En bonus gevinst er også, at træning har givet mig et langt større selvværd. Hvis jeg kan træne med succes, bliver det også nemmere at få succes på andre områder i livet. (jeg er blevet langt mindre genert, efter jeg er begyndt at træne). Min målsætning er at få trænet omkring 5 gange om ugen, og hvis det skal kunne lade sig gøre (med kæreste, hus, fuldtidsjob, blog og familie) bliver jeg nødt til at planlægge det utrolig nøje. Jeg sætter mig ned søndag aften og planlægger den kommende uges træning, helt ned til tidspunkt og hvad der skal trænes de pågældende dage. EDIT: med træning mener jeg alt fra pilates til udstrækning til reel styrke- og konditionstræning. Derfor bliver jeg nødt til (hvis jeg altså vil træne) at melde afbud til forskellige ting - lige fra morgenmad med kæreste (fordi jeg træner om morgenen i weekenderne) til middag med svigerfamilien (som heldigvis er meget rummelige) til morgenkaffe med mine forældre (som jeg ellers elsker!). For du får altså ikke foræret timer i døgnet til træning. Du skal være egoistisk for at få tid til træning - og giv dig selv lov til at være egoistisk. Det er det hele værd.