Kikærtegryde

"Hvad er det du har lavet?" spurgte min søde kæreste og fortsatte: "er det væltet gryde?". Hmm. Nej. Det er kikærtegryde. Og det kan da godt være den ikke er køn, men den smager fantastisk og er en rigtig vinter ret. IMG_3275_FotorDer er til 4 personer eller lidt til fryseren og madpakken. Du skal bruge:
  • 1 rød peberfrugt,
  • 1 aubergine,
  • olivenolie,
  • 2 løg,
  • 3 fed hvidløg,
  • en grøntsagsbouillon i 1 liter vand,
  • 1 dåse kikærter,
  • 2 dåse flåede tomater,
  • salt, peber, paprika, citronsaft og cayennepeber/chili.
Sådan gør du:
  • Tænd ovnen på 200 grader (grill). Halver peberfrugten, skær auberginen i skiver på ½-1 cm. Pensl med olivenolie og bag dem i 10 minutter. Pak peberfrugten ind i et viskestykke i nogle minutter, så kan du nemt fjerne skindet. Skær det hele i mindre stykker. Skær løgene fint og steg dem af i stor gryde i lidt olivenolie. Tilsæt krydderierne, tilsæt bouillonvand og tomaterne. Kog det op og smag til. Tilsæt kikærterne og spis retten med groft brød, med en grøn salat, ovenpå kikærtepandekagerne eller ovenpå sødkartoffel-mos.
Find mig på instagram @helsematildedk