Come on / Give me a break!

leaving-her-yacht-in-nice-france-29-july-2012-rihanna-31638767-2560-1706 Årh. Grimme ord kunne jeg skrive nu. Det gør jeg ikke. Men jeg har lyst. Nu har jeg trænet rimelig seriøst i 4 års tid. Jeg træner ikke med et bestemt mål, jeg skal hverken løbe en marathon, lave en ironman eller tabe mig. Jeg træner dybest set fordi jeg ikke kan lade være og fordi det gør mig glad. Bum. Hverken mere eller mindre. Træningen handler ikke så meget om mit udseende, det handler egentlig om min psykiske sundhed. Hvilket også ofte er min motivation, fordi jeg bliver et bedre menneske når jeg træner. Omend det lyder en smule frelst. Forlenden fik jeg følgende kommentar: "Du træner meget ikke? Hvordan kan det egentlig være at du ikke har flere muskler og er tyndere?" WTF? (Okay jeg kunne ikke holde den sobre tone. Jeg prøvede.) Jeg var i chok da jeg fik "spørgsmålet". Jeg trak dog på smilebåndet og svarede noget i retningen af: "Nu er det ikke fordi mit mål har været af få flere muskler, for det er umuligt. Jeg har heller aldrig ville tabe mig, jeg træner fordi det er min hobby og fordi det gør mig glad". Hvad der får folk til at sige ting som dette, det aner jeg virkelig ikke. Jeg prøver dog at holde mig langt væk fra dem. Men jeg er ærlig talt i chok. Hvorfor skal træningen have et mål, en mening? Er det helt ærligt ikke længe siden at træning kun var noget som overvægtige gjorde for at tabe sig? Skal man absolut træne til en ironman og have en synlig sixpack for at blive "forstået"?. Er jeg bare tosset fordi jeg render rundt og træner, uden egentlig at have et mål med det? Uden at der er "en mening" med det? Hvorfor træner du? Har du et mål? Eller træner du fordi du ligesom mig, bare godt kan lide det?

 FACEBOOK INSTAGRAM BLOGLOVIN'