6 tips til dig der ikke vil træne

tumblr_lyuekqtZuj1qgh9aoo1_500   Når det bliver for hårdt, når det svier, når blodsmagen kommer, når sveden løber ned i øjnene, når alle muskler og led er fuldstændig knaldet. Så kan du gøre brug af disse 6 tips - så du kan få en pause fra træningen, uden at nogle vil tro at du er ved at give op fordi det er for hårdt (for de er der ingen der skal tro!): 1. Gå på toilettet, også selvom du måske ikke skal noget derude. Kig dig i spejlet, brug nogle minutter derude. 2. Bind dine snørebånd. Gør du det ordentligt kan du godt få brugt nogle minutter på det. 3. Ret på dit tøj, ret på din sports BH, hiv op i bukserne, ret på strømperne. Du kan eventuelt vikle din strop på din træningstop ind, så kan du bruge lidt tid på at få den viklet ud igen. 4. Drik vand. Eller lad som om. Er du ikke tørstig, så bare fake det. Stå også gerne med hånden i siden, kig ud på de andre (som stadig træner) og drik. Flere slurke. Jo flere slurke, jo længere pause. 5. Tjek din telefon. Lad som om der er noget virkelig vigtigt på den, som du skal se. Fake eventuelt et opkald og gå lidt væk fra folk mens du taler. Det kunne jo være din mormor som er kommet på hospitalet, dét sku da vigtigt.. 6. Sæt håret. Tag elastikken ud af håret, ret på det, sæt det igen. Og igen hvis du har brug for mere pause. Det kan også være en god ide at have pandebånd på, så kan du også bruge tid på at sætte det på plads. #ironiergodt #komnubareigang