Det kan du (også) bruge olivenolie til

olivenolie   Jeg elsker olivenolie og jeg bruger det dagligt. I dressinger, på mine salater, på ovnbagte grøntsager og til at stege i. Jeg løb forleden tør for make up fjerner og glemte at få det købt med mig hjem. Jeg fjerner altid min make up når jeg skal i seng og jeg var derfor ret desperat. Så huskede jeg et gammelt husråd, som jeg faktisk tidligere har gjort brug af. Olivenolie! Fugt vatrondeller med varmt vand og dryp nogle dråber olivenolie på og brug det til at fjerne mascara, øjenskygge og øjenbrynsfarve. Det virker ubeklageligt, det er uden numre, parfume og farvestoffer. Køber du økologisk olivenolie er du på den sikre side. Det er smart og billigt! Derudover efterlader olien huden blød og gennemfugtet. Win-win! Jeg har hørt at man også kan bruge kokosolie til personlig pleje, blandt andet som deodorant og hårkur - har du prøvet at bruge kokosolien til andet end i madlavning?