10 dumme ting os der træner skal høre på

10375976_10206980786330616_6705573413676082001_n
  1. "Jeg forstår virkelig ikke hvorfor du gider stå op i weekenden og træne". (Næ det kan godt være. Jeg forstår ikke hvorfor du gider ligge i sengen til langt op af formiddagen. Men sådan er vi jo så forskellige. Hvorfor er det du gør mere rigtigt end det jeg gør?)

  2. "Hvor mange timer træner du?! Hvordan får du dog tid? Har du ikke andet at foretage dig?" (Hvordan kan du lade være?)

  3. "Pas på du ikke bliver stor og muskuløs!". (Pas på du ikke får en lammer. Fortæller jeg måske hvad jeg mener om din krop uden at blive spurgt?)

  4. "Pas på du ikke bliver afhængig af det!". (Jeg er afhængig af det - og hvorfor er det en dårlig ting? Jeg lader det ikke styre min hverdag og jeg kan godt lade være, men jeg ved også hvad det giver mig og det gør mig glad. Jeg er afhængig af glæden som det giver mig - og det skulle være farligt?)

  5. "Det er så egocenteret det der træning!". (Nu er det jo ikke alle som er til holdsport og hvad er der egentlig galt med at gå op i sig selv og sin krop?)

  6. "Nu skal din røv ikke være større vel?". (Det kan du bande på at den skal. Kun for at irritere dig. Og fordi det er nice at squatte. Tungt.)

  7. "Hvorfor er du egentlig ikke tyndere når du nu træner så meget som du gør? Du har da heller ikke sixpack, vel?". (Fordi jeg spiser meget, ikke er på diæt og fordi jeg ikke skal stille op til Miss Fitness).

  8. "Er det der crossfit ikke totalt hypet? Man bliver jo kæmpe stor af det og får lår som træstammer". (Det er hypet af en grund - det er pisse fedt og nej du bliver ikke kæmpe stor, men du bliver stærk).

  9. "Crossfit er latterligt og alle får skader". (Har du set hvor mange flotte mænd der dyrker det? Og nej, ikke alle får skader, det handler om at træne smart og bruge hovedet, og det lærer de fleste af os, når vi modtager undervisning af trænerne).

  10. "Bliver du aldrig træt af at træne og bruge så meget tid på det? Savner din familie dig ikke? (Hvis jeg ikke trænede ville min familie og veninder blive vanvittige. Jeg skal af med energi og få styr på mine tanker. Træning gør mig til en bedre datter og veninde og jeg bliver nemmere at være sammen med).

Andre dumme ting vi skal høre på? Skriv dem du hører i kommentarfeltet!

(repost fra 2014, men fandeme stadig relevant!)