Den glade pige som forsvandt (når livet slår og slår)

mk Endnu et (alt for) ærligt indlæg fra min side. Men sådan ligger landet nu engang for mig: jeg har kærestesorg, jeg mangler et sted at bo, jeg har ingen møbler tilbage (jo jo en seng, 2 stole og en reol), jeg sover dårligere end forældrene til et spædbarn med kolik og jeg er generelt træt. Jeg kan derfor godt synes at det kan være svært at holde humøret højt. Det må jeg sku' indrømme. Altså sådan rigtig glad, helt nede i maven. For jeg er da glad - på en helt almindelig måde. Men jeg er langt fra lykkelig som tingene er lige nu. Og det påvirker mig meget, for jeg savner at være glad, rigtig glad. Og der er da heldigvis elementer i mit liv som jeg er glad for: jeg er ved at skrive en bog, som er en stor drøm der går i opfyldelse. Jeg har en dejlig familie, gode og søde veninder, et godt netværk, jeg bor sammen med ham her som er ret skæg og (næsten) renlig, jeg har et arbejde, jeg mangler jo ikke noget. Men hold nu kæft jeg savner at være glad - helt naivt, sorgløst, spontant og som en pige i 20érne. Jeg føler mig fandeme snydt! Jeg troede sku' at det ville være mere festligt at være ung og i min bedste alder. Jeg må indse at mit liv ikke lige går som planlagt. Og jeg må indse at der ikke er så meget at gøre ved det - sådan er mit liv og selvom jeg ikke havde medregnet det i mine oprindelige planer, så må jeg jo tage det som det er. For det kan ikke være anderledes lige nu. Og i virkeligheden kan man jo ikke planlægge sit liv - heldigvis egentlig. Så hvis jeg gerne vil være glad igen, sådan helt nede i maven og med et smil klistret kronisk på min ansigt (sådan på en helt ægte måde, selvfølgelig) så må jeg tage skeen i anden hånd og handle! Derfor! Skal det være slut med at græde over spildt mælk (groft sagt) og det skal være slut med at have ondt af mig selv. Dét har jeg vist haft længe nok nu. Nu skal der handles - jeg er den eneste som kan lave det om! Jeg vil derfor (i jagten på lykken om man vil):
  • Stoppe med at planlægge mit liv flere uger frem! Jeg vil prøve at tage én dag af gangen, lade være at tænke så meget på imorgen og være mere nærværende. Undgå at gå og glæde mig til ting der skal ske i fremtiden, men glæde mig over hvor jeg er lige nu. Om det så er lige nu, hvor jeg sidder i min ene stol (!) og skriver det her indlæg, om det er når jeg sidder i toget mandag morgen på vej til job, om det er når jeg betaler min enormt kedelige el-regning eller når jeg er sammen med dem jeg elsker. Jeg vil satme øve mig på at være tilstede i DET!
  • Stoppe mig selv når jeg tænker: "åh vil en anden mand nogensinde finde mig attraktiv og flot?" Ja han vil og løber han skrigende bort - så er han en idiot og alligevel ikke det værd.
  • Glæde mig (dagligt) over at jeg faktisk er i gang med at skrive en bog som forhåbentlig bliver pisse fed og som jeg kan være stolt af!
  • Glæde mig over at min søde far stadig kalder mig "prinsesse".
  • Forsøge at sove bedre - så jeg har et større overskud og dermed måske nemmere kan være glad i løbet af dagen.
  • Træne som et svin fordi det gør mig bundhamrende lykkelig.
  Hvad gør du for at gøre dig selv glad? Del gerne - i need it!