Om at være øm altid

IMG_2697

Da jeg sendte det her billede til min mor (som ikke er på nogen form for sociale medier og derfor går glip af så mange ting i mit liv!) svarede hun: "EJ hvad er der dog sket med dig?". Da jeg skrev at jeg såmænd bare havde øvet mig på double unders (se hvad jeg taler om her) svarede hun: "Det ligner en form for SM". Da jeg var færdig med at dø over hendes svar tænkte jeg over, hvad hun egentlig havde skrevet. For jeg altid en eller anden form for skade på min krop. Eller skade og skade, det er måske så meget sagt. Men jeg er næsten altid øm i min krop, lidt træt, har sår på skinnebenene efter boxjumps, huller i knæene efter burpees, sår i håndfladerne fordi jeg har hængt i baren, grimme tæer fordi jeg smadrer fødderne ned i gulvet når jeg skal lave push ups eller også har jeg flækket en negl (okay det er nok slet ikke en skade, men dog ret irriterende).

Og sådan er det åbenbart at træne og dyrke det fitnessgøjl. Min far har inden for det seneste år skåret voldsomt ned for sin træning - han har haft hjerteproblemer og er også op i alderen (du er stadig skide sej daddy!) og han sagde til mig at det var så rart at han ikke var øm længere. Før havde han næsten altid tunge ben fordi han cyklede så meget. Og var lidt fysisk træt hele tiden. Og det er han sluppet for nu.

Jeg er øm, ikke hele tiden, men tit. Og jeg kan også være fysisk træt, rigtig træt. Hvis jeg har givet den fuld skrue nede i Værkstedet. Det kan føles som en bjergbestigning at cykle de 400 meter jeg har ned til stationen sommetider. Derfor vil jeg blive bedre til (ja jeg har sagt det før) at holde de forbandede hviledage. Det er rigtig svært for mig lige i øjeblikket - fordi jeg har så mange ting i hovedet og træning er (næsten) det eneste som hjælper. Men. Jeg vil prøve! Så jeg kan cykle 400 meter uden at få så meget syrer i benene at jeg overvejer at trække.

Er du øm ofte? Og er du så god til at tage en hviledag ekstra?