3 kommentarer jeg fik for at lægge dette billede på min instagram

11113126_376239059234140_3069517400587570885_n

Jeg var i starten af april på Ystad Saltsjöbad med min bedste veninde Cathrine. Det var mere end tiltrængt efter en sindsyg start på året og jeg nød det i fulde drag. Da vi sad i den 40 grader varme spa sagde min veninde: "Så kan man sku' da trække vejret helt ned i maven igen, hva'?". Og hvor havde hun ret. Det var virkelig en rigtig god idé og det er ikke sidste gang at jeg kaster penge efter sådan et ophold!

Hotellet ligger et stenkast fra stranden og vi gik derned i vores badekåber lige inden solen gik ned. Cathrine tog nogle billeder af mig og jeg af hende og det hyggede vi os ret meget med, eftersom det var skide koldt men vi skulle lige have knipset nogle billeder alligevel. Man er vel ung pige i 20'erne.

Det blev til nogle bikini billeder som jeg lagde på min instagram og min facebook. Mere tænkte jeg egentlig ikke over det og vi gik i seng kort tid efter. Jep så afslappede var vi! Jeg vågnede op til en masse søde kommentarer og mange tak for dem! Men. Jeg fik også et par mails, et par beskeder på facebook og nogle kommentarer på instagram som jeg godt kunne have været foruden og som jeg, vigtigst af alt, ikke rigtig forstår.

En mail lød nogenlunden sådan her: "hvad så din lille pornostjerne, kan du godt lide at vise dig selv frem"

En kommentar på instagram lød: "der er godt nok en som er blevet single hva'?"

Og til sidst fik jeg en kommentar på facebook som var noget i retningen af: "hvorfor ikke topløs når du nu viser så meget i forvejen?".

Jeg slettede kommentarene. Jeg blev dybt forundret over dem og ret sur. Jeg er hverken pornostjerne eller særlig glad for at vise mig frem på nogen måde. Jeg synes billederne er ret uskyldige og hvor er det ærgeligt at der findes nogle mennesker, som har brug for at skrive sådan til mig. Men som min søde far siger: "når man stikker næsen frem som du gør skat, så vil der altid være nogle som bliver provokeret af det".

Jeg bliver heldigvis ikke nær så påvirket af det mere, jeg er (desværre) blevet vant til det - men min undren over behovet for at skrive sådan. Den er nærmest kun blevet større.