Hvorfor jeg er så ærlig som jeg er

image2 (11)

Det er ikke noget jeg påtager mig - min ærlighed. Sådan er jeg bare. På visse tidspunker er det faktisk skide irriterende, fordi jeg får sagt noget jeg ikke helt har fået gennemtænkt eller får sagt det for hårdt. Men i bund og grund er jeg ret glad for, at jeg er så ærlig som jeg - jeg gider ikke så meget bullshit. Sig tingene som de er, sig fra, råb op, tag ansvar - ellers kan man sku' ikke komme og brokke sig bagefter.

Jeg er altid ærlig når jeg skriver her på bloggen. Nogle gange så ærlig at jeg kan få lidt mavepine og svedige armhuler når et indlæg er udgivet. Men jeg vil ikke have det anderledes - for jeg vil være ærlig. Ellers er jeg ikke nærværende, autentisk, relevant og relaterbar - og hvorfor så overhovedet blogge?

Når jeg, en sjældent gang, læser blogs er det netop de kriterier som jeg ser efter. Hvis jeg ikke kan mærke bloggeren, så bliver det uinteressant for mig. Og det skal ikke lyde som, at jeg er ærlig fordi jeg gerne vil please mine læsere. Slet ikke. Jeg har faktisk ikke et valg. Så snart jeg sætter mig ved tasterne flyder det ud med ærlig snak, også af den grimme og lidt dybere slags. For sådan en blog er den her bare og sådan er jeg bare.

Om jeg er for ærlig? Det ved jeg ikke. Det må modtageren jo vurderer. For mig er det ikke et valg jeg bevidst træffer, jeg er bare bund ærlig, fordi jeg tror at du får mest ud af det, hvis jeg fjerner alle filtre og bare siger hvad jeg tænker. Er du enig?