Jeg er bare slet ikke klar

mig

Jeg har været single siden slutningen af januar i år, og jeg er ved at vænne mig til det. Jeg er flyttet i en ny lejlighed, hvor der ikke er fyldt med gamle minder. Dét er rart og det har været godt for mig. Jeg er ved at få lidt mere overskud og jeg har fundet ud af, at jeg rent faktisk godt kan klare mig selv og jeg er faktisk god til det. Jeg har altid haft kærester, mere eller mindre siden jeg var 13 år. Med mere eller mindre overlap.. ;-) Jeg så egentlig mig selv som tryghedsnarkoman og som en pige, der fungerer bedst i et forhold. Men jeg har fundet ud af, at jeg faktisk trives godt i mit eget selskab og jeg er ret tosset med at bo alene. Jeg bestemmer hvordan der ser ud, jeg kan rode (well, det sker ikke så tit! Men jeg øver mig på det!), jeg kan gøre lige hvad der passer mig. Jeg lukker aldrig døren når jeg er på toilettet, virkelig en dårlig vane, for jeg glemmer ofte at låse døren når jeg er på toilettet ude i offentligheden.. Det er sundt for mig at lære at rode lidt og for tiden øver jeg mig på, at kunne forlade mit hjem med en opvask som ser sådan her ud:

opvask

Men. Jeg kan godt lide at bo alene. Jeg kan faktisk godt lidt at være alene, være mig selv, være kærester med mig selv, om man vil. (det lyder knap så creepy i mit hoved som det gør på skrift!). Javist - der er nogle dage, aftner, nætter, hvor jeg er ked af det. Føler mig alene, trist og hvor jeg overvejer at købe en masse katte og blive hende kattedamen uden børn og venner. Men de tidspunkter varer ikke så længe, som de har gjort. Og desuden er jeg ikke så stor fan af at have kat, jeg gider simpelthen ikke have nogle forpligtigelser overfor andre end mig selv. Og mennesker som jeg elsker, vel at mærke. Lige nu har jeg det i hvert fald bedst alene, jeg er slet ikke klar til at være i et forhold igen. Og dét tror jeg faktisk er meget sundt for mig, jeg tror at jeg vil lære mig selv at kende på en anden og ny måde og jeg tror at jeg vil vokse, udvikle mig og blive glad for mig selv, igen. Og så orker jeg altså ikke at skulle være forelsket igen, det er alt for opslidende ;-)