Namaste - not so much

11866411_10206114890483761_1409788893265344161_n

Da jeg blev spurgt om jeg ville på yogaretreat sagde jeg straks ja - mere eller mindre vidende om, hvad jeg sagde ja til. Hvis man kender min blog ved man også, at yoga ikke er det som jeg dyrker allermest. Faktisk undgår jeg det helst. Jeg er mere til høj musik og en masse tunge vægte, fart på, sved og motion hvor jeg ikke skal "mærke efter", "trække vejret dyyybt" og "bare være". For det er så meget ikke mig - eller det troede jeg. Men efter 3 dage i en skov i Sverige har jeg fundet ud af, at jeg faktisk er ret vild med det der yoga. Det bliver nok aldrig min foretrukne motionsform, men jeg kan bedre og bedre lide den.

lykke1

Og hvad er det yogaretreat så for noget - det vidste jeg faktisk ikke, før jeg trådte ud af bilen og så den svenske ødegård, som skulle være mit hjem den weekend. Det er et ophold hvor der er daglig yoga, gåture (også nogle hvor man ikke må tale sammen, hvilket faktisk var en virkelig behagelig oplevelse), ro, masser af flot natur og tid til bare at være. Jeg rørte ikke en finger den weekend - udover at dyrke yoga og gå ture i skoven. Der var virkelig plads til at slappe af og mærke sig selv, hvilket jeg i den grad fik fornøjelsen af. Fredag aften brød jeg helt sammen. Jeg blev ramt af klaustrofobi og panik over at være på gården, fordi jeg ikke kunne slippe væk, lave noget andet, fortrænge at jeg rent faktisk havde det af helvedes til. Jeg befinder mig i en krise, en stor hjertesorg. Noget som jeg fornægter og fortrænger alt hvad jeg kan, når jeg er i mine vante rammer. Men på gården, midt i den kæmpe skov, der kunne jeg ikke fortrænge det mere. Og jeg græd som pisket det meste af dagen og natten. Og sov nærmest ikke. Det var helt forfærdeligt, og jeg kan kun huske at have været så ked af det, da jeg var i sorg over min lillebrors pludselige død. Det var en ekstrem grim oplevelse.

lykke2

Lørdagen gik med yoga, gåture, lækker mad og mere ro og det var som om at alting faldt på plads indeni mig. Jeg fik skrevet en masse ting ned, fik lagt nogle tanker på plads oppe i hovedet. Det lyder helt underligt, men der skete virkelig noget - jeg blev lettet. Gladere. Fik set den store sorg i øjnene og derfra gik tingene en smule nemmere. Søndag var jeg helt lettet, sov 9 timer i træk (har ikke sovet igennem siden januar) og var glad, grinede, følte mig ny indeni. Jeg ved ikke om det var yogaen, roen, naturen, at være væk hjemmefra, gåturene eller det hele som gjorde det, men jeg tog fra Sverige som en gladere pige, en pige i sorg, men en pige som kunne se lidt lysere på tingene, en mere optimistisk pige. Jeg kan klart anbefale et yogaretreat - det er en gave til dig selv. Louise er virkelig dygtig, sød og nærværende og så laver hun ekstremt lækker mad som inspirerer og som gør dig gladere, virkelig. Det lyder som et dårligt slogan, men jeg blev hjulpet lidt videre i min sorg og det trængte jeg gevaldigt til.

Et yogaretreat er for dig som er stresset, ked af det, mangler inspiration til en sundere livsstil, trænger til at forkæle dig selv, trænger til ro og til dig som gerne vil mere i kontakt med dig selv - den svenske skov er magisk. Jeg er i hvert fald overrasket over, hvad der skete med mig og min sorg i den skov. Jeg skal klart afsted igen!