Hvorfor jeg er så ærlig

Untitled

Jeg deler det meste, både her på bloggen og min instagram. Det har jeg det ikke svært ved, for det er jo sådan jeg har det og det kan jeg ikke lægge skjul på. Og det vil jeg ikke lægge skjul på. Men jeg får ofte spørgsmålet "hvordan kan du dele alting med så mange mennesker, som du slet ikke kender?". Svaret er, at jeg ikke tænker over, at det jeg skriver er til offentlig skue. Hvis jeg tænkte for meget over det, så ville jeg nok ikke turde skrive en skid. Alle kan jo læse med: min nabo, min chef, min læge, ham der sidder i kassen i den Netto jeg handler i.

Sandheden er, at det hjælper mig at skrive og vise at jeg er nede og bide godt og grundigt i græsset for tiden. Det hjælper mig fordi jeg får sat ord på og fordi jeg kan mærke at det hjælper at få det ud. Men hvorfor dele med jer, at mit hjerte er knust lige nu? Fordi jeg har brug for at vide, at jeg ikke er alene. Helt banalt, men det er sandheden. Det hjælper mig utrolig meget når jeg får mails fra andre, som har det præcis som jeg. Når jeg deler noget helt ærligt, helt grimt og usminket - så hjælper det på min sorg. Fordi det giver mig en følelse af, at jeg ikke er alene. For ensomheden, når man som jeg er i krise, er den værste følelse og en følelse som kan være så svær at bære. Og den bliver nemmere at bære, hvis jeg kan dele den med andre. Så tak til jer som skriver til mig, det hjælper mere end i tror. Bloggen her er måske mere ærlig end nogensinde før - og jeg vil fortsætte med at være ærlig. Selvom det ikke altid er smukt og selvom det er et stort tabu når man ikke er glad og lykkelig og fuld af overskud.